05 aug SIKKER & SØN – ny trafikserie til Ramasjang
Tag med Sikker & Søn ud i trafikken. De kører afsted i Keglevognen for at lære alle trafikreglerne i Den Kæmpestore Trafikbog. Far har altid skøre idéer til, hvad de også kan opleve på turen, så det kan være svært for Søn at holde øje med det hele. De kommer til at køre forkert og ender langt væk fra trafikken. Heldigvis finder de på sjove lege, så de alligevel kan øve reglerne og blive klar til at komme ud i den rigtige trafik. Til sidst prøver de at få dagens trafikmærke, og sammen finder de ud af, hvordan man kommer godt og sikkert afsted i trafikken.
“Sikker & Søn” er GreatHouse Films nye trafikunivers, der skal hjælpe med at give børnene en god start i trafikken. Lavet med støtte fra Rådet for Sikker Trafik og Nordea-fonden.