Slap af og bliv stærk!
Da Danmark lukkede ned under coronakrisen i foråret 2020, skulle det gå hurtigt med at finde gode aktiviteter for de mange børn, der ikke kunne komme i skole. Med Ramasjang Yoga ville GreatHouse Film give Ramasjangs seere en række sjove yoga-øvelser sammen med Motor Mille. Børnene kunne både blive stærke og få hjælp til at slappe af. Og her er det også helt okay at grine undervejs.
Hele familien kan være med når Motor Mille laver skøre yogaøvelser, såsom “Onkel Rejes sørøverhilsen”, en “Kluddermutter alene” eller man kan forme et bogstav ligesom Hr. Skæg.
DR Ramasjang