KONTAKT


GreatHouse Film ApS
Nyrnberggade 29
DK-2300 København S
Denmark

Take me there!


+45 202 03 202


contact@greathouse.dk

HOLDET

palle nørmark
Palle Nørmark
CEO, Producer
+45 202 03 202
palle@greathouse.dk

niki thomsen
Niki Vraast-Thomsen
Producer & Manuskriptforfatter
+45 61 70 20 01
niki@greathouse.dk
josefine egholm
Josefine Egholm
Produktionsleder
+45 20 67 54 56
josefine@greathouse.dk

marc dockal
Marc Dockal
Animator & Compositor
marc@greathouse.dk

INFORMATION


CVR-nr 39054795

BANK
Sparekassen Kronjylland
Account #4170457671
Reg. #6194

Login

NIENDE
DR ULTRA

Om dette projekt

Bertram, Katinka og alle vennerne går i 9. klasse. Efter sommerferien er det slut. Det er nedtællingen til det store farvel. I dokumentarserien NIENDE kommer vi helt tæt på en gruppe unge mennesker i 2020, som i starten af året forbereder deres livs sommer, imens de tænker på livet på den anden side af folkeskolen. Holder karaktererne til gymnasiet? Kommer det første kys? Og hvad sker der med vennerne og kæresten, når efterskolen kalder? Og midt i dette følelsesmæssige virvar rammer corona-krisen og vender deres verden på hovedet og afbryder alt. Næsten.

Se serien på DR TV

 

Helt tæt på

Den anmelderroste dokuserie NIENDE går helt tæt på en gruppe unge mennesker fra 9. klasse på ´Det Fri’ i København. I starten af 2020 har de kæmpe forventninger til det vildeste, sidste halve år. Deres tid sammen skal kulminere med Roskilde Festival og en sommer, hvor de skal nå at nyde hinanden, inden de splittes op på efterskoler, gymnasier, erhvervsskoler og 10. klasse.

Midt i denne spændende og i forvejen forvirrende tid ramte corona-krisen, og landet lukkede ned. De unges verden blev vendt på hovedet.

Vi var der, da det skete. Vi ser de unges reaktion på isolationen og usikkerheden i samfundet. Alt det, de glæder sig til, bliver taget fra dem. Vi er med, når de føler sig fanget og sniger sig ud for at møde vennerne, og når de tager i sommerhus med Roskildebanden, fordi de SKAL have den sidste fest, inden de siger farvel i slutningen af sommeren.

Serien handler om det smukke, svære, grimme, rodede, lækre ungdomsliv helt frem til det store farvel i sommerferien, hvor vennegruppen drager afsted til deres nye skoler med nye mennesker, til deres nye liv.

 

Optagelser under corona

Filmholdet måtte ændre produktionen drastisk, da landet lukkede ned, så det i en periode ikke længere var muligt at følge de unge med en fotograf til stede. Hver af hovedpersonerne fik i stedet udleveret et kamera og blev undervist og instrueret over nettet i, hvordan de kunne dokumentere deres hverdag under corona. Det kom der nogle unikke og intime scener ud af, og det lykkedes at følge med i de unges liv, selvom de i høj grad var afskåret fra omverdenen. Det blev et helt anderledes forløb end det redaktionen havde planlagt.

 

Instruktør Thomas Hartz:

”Når vi voksne, og samfundet generelt, taler om de unge i 9. klasse, handler det oftest om uddannelsesvalg, karrierestier og fremtidige jobmuligheder. Men hvis man lige prøver at huske tilbage og finde sin egen 9. klasses-elev, så indser man, at der jo skete SÅ meget mere i den tid. Med NIENDE ville vi tage udgangspunkt i en skoleklasse, for det er derfra deres verden går. Men serien handler primært om alt det uden for skolen, selvom man hele tiden kan mærke, at der er et pres udefra. I seriens verden – og i vores hovedpersoners verden – fylder de personlige relationer bare meget mere end skolearbejdet. Vi følger kæresteforholdene, som bølger frem og tilbage. Venskaberne, der ændrer sig, og venner, som vokser fra hinanden. Gode og dårlige oplevelser med det modsatte køn. En krop, man er træt af – både de tykke, tynde og midtimellem. Det handler om den første gang, de første kys, den første kæreste. Vi kommer helt tæt på de unge i denne skrøbelige tid, hvor selv små usikkerheder kan virke som monumentale problemer eller uløselige spørgsmål. ”Kan mine venner lide mig?” ”Folk tror, at jeg er en bitch”. ”Er vi venner eller kærester?” Følelsen af, at være bagud i forhold til vennernes udvikling. Vi hører drengenes stemmer, som ændrer sig fra lyse til mørke, og oplever, at deres kæber bliver markerede – vi ser det ske for øjnene af os henover serien! Det er et stort ord at kalde det et generationsportræt, men jeg er sindssygt stolt af, at det er lykkedes at indfange, hvad det vil sige i 2020 at gå i niende.”

 

Dokuserien NIENDE er produceret som et samarbejde mellem GreatHouse Film og Hartz Productions.

Kunde

DR ULTRA

Instruktør

Thomas Hartz

Fotograf

Balthazar Hertel